søndag den 8. december 2013

Nougatglas

Så har jeg været lidt i køkkenet igen, og leget med disse fantastiske desserter. De er oprindeligt fra den gode Blomsterberg, men jeg har ikke lavet hele opskriften, og jeg har desudenselv leget lidt med varianterne.
Der bliver ca 6 glas, afhængig af størrelsen selvfølgelig, og den kan spises som den er, eller man kan lege med det, som jeg har gjort i denne opskrift.
Vi starter med opskriften.

Du skal bruge:
250 g bløs nougat
4 dl piskefløde
Smelt nougaten i en skål over vandbad. Den skal være godt lun. Husk at der ikke må komme vand i nougaten.

Fløden piskes til en let skum.
1/3 af den let piskede fløde blandes i nougaten, når den er taget af vandbadet og det piskes kraftigt.
Derefter hældes det op i den resterende let piskede fløde, hvor det vendes hurtigt men forsigtigt sammen, indtil det har en ensartet konsistens.
Når konsistensen er ensartet kommet nougat cremen på glas og sættes i køleskabet, indtil de skal bruges.
Du kan pynte dem og evt bruge cremen sammen med andre lækkerier.
Jeg har serveret det med flødeskum på toppen, chokolade dyppede jordbær, og chokoladerør på siden, og kold asti til, på en sommer dag.
Jeg har også serveret det hvor der var lag af hindbær og makron i nougat cremen, toppet med flødeskum. På siden var der igen chokoladerør og vi drak El Dorado Golden Rum Cream til. Dejlig dessert.
På billedet har jeg anrettet det i rødvinsglas, hvilket for nogen, var lige stort nok.

Opskriften anbefaler da også 6 små glas, ca. 4 cm i diameter & 5 cm høje.


Klar til at komme i køleskabet.
Makroner er knust og ligger sammen med
hindbærene, der bare lige har fået et opkog



Så er der serveret...


torsdag den 9. maj 2013

Ikke dine almindelige Brownies…


Denne opskrift fandt jeg en dag jeg skulle bage en masse brownies. Den her er ret speciel, da den er en blanding af brownies og blondies (blondies er faktisk brownies lavet med hvis sjokolade) tilsat snickers. Den fald i rigtig god jord, da den blev serveret. Den gør sig god med is til. Giv den et forsøg, jeg tror ikke du bliver skuffet…

Du skal bruge:
100 g hvid sjokolade
100 g mørk sjokolade (jeg brugte 80%)
200 g smør
125g mel
265 g sukker
3 æg
½ tsk salt
Korn fra en  ½ vanilijestang
2 Snickers

Start med at tænde oven på 180 grader, og vi snakker varmluft her.

Smelt den hvide sjokolade i en gryde sammen med 100g smør. Smelt ligeledes den mørke sjokolade med de sidste 100 g smør.

Pisk de øvrige ingredienser sammen, til en luftig konsistens, og del det i to skåle. 
Vend efterfølgende den hvide sjokolade-smør blandig i den ene, og den med mørk sjokolade i den anden del.

Beklæd en bradepande, ca 20x30 cm, med bagepapir og hel de to blandinger i på skift. Tag en strikkepind og tegn i dejen, så du får noget mønster af de to farver.

Jeg brugte ca 2 snickers, skåret i skiver, som jeg puttede ned i dejen. Sørg for de er godt kolde.

Ind i ovnen med hele herligheden, når du mener du har nok snickers i og et fint nok mønster i dejen.

Opskriften siger at den skal have 20-25 minutter. Jeg måtte dog op på næsten 35 min.

Husk at den ikke skal være gennembagt, da det er brownies. Den skal helst bages dagen før, så den kan falde sammen, og sætte sig rigtig godt…

God fordøjelse med det…

mandag den 8. april 2013

Peanut Cookies


Nogen gange falder man bare over noget som man er nødt til at prøve. Ikke fordi det nødvendigvis lyder som det lækreste i verden, men blot spændene eller på anden vis fristende.
Sådan havde jeg det lidt med de her. De lød anderledes, lidt sært, men alligevel fristende. Resultatet blev desuden rigtig lækkert. Det er en anderledes cookie, men den smager rigtig dejligt. Desuden er den nem at lave. Så skulle jeg ikke lige dele den med jer, så kan i jo prøve kræfter med dem, hvis i tør…

Du skal bruge følgende:

225 g peanutbutter
150 g sukker
1 stort æg
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
50 g mørk sjokolade
50 g usaltede peanuts
Et drys havsalt
Start med at røre peanutbutter, sukker, æg, bagepulver og salt sammen.
Hak sjokolade og peanuts groft, og rør dem i.
Dejen er ikke rigtig fast og virker lidt ”underlig” i forhold til ”normal” dej.
Beklæd en bradepande med bagepapir, og rul dejen til kugler. Kagerne flader lidt ud, men ikke meget.
Bag dem i 12-15 min, ved 175 grader, midt i ovnen.
Drys dem med havsalt, når de kommer ud af ovnen og lad dem køle af på en rist.
Hvis du når det, kan du jo opbevare dem i en lufttæt beholder. Hvis altså ikke de er spist inden…





onsdag den 5. december 2012

Konfekt"kage"

Denne kage, fandt jeg tilfældigt på nettet, og den så, så lækker ud at den måtte prøves. Igen var det den kondenserede mælk der spillede mig et pus.
Denne kage er dog ikke rigtig en kage, men mere konfekt. Det gør den dog ikke mindre lækker, tvært imod. Den er super lækker, og kan serveres til kaffe, til teen, eller bare lige som en lille en til den søde tand.
Den tager lidt tid at lave, og skal laves i tre faser.

Du skal bruge:

Bund:
125g Hvedemel
1 tsk Bagepulver
180g Brun farin
80g Kokosmel
125g Smeltet smør

Top:
1 dåse Kondenseret mælk
20g Smør
2 spsk Lys sirup

Pynt:
100g Mørk sjokolade
10g Smør

Så er det bare igang.
Bland de tørre ingredienser til bunden, i en skål. Smelt smøret og ælt det i. Det samler sig ikke helt, men det er okay. Beklæd en form på ca 23x23 cm (eller hvad du nu har), med bagepapir.
Læg massen i formen og pres den ud, så den dækker hele bunden, og er nogenlunde, lige tyk over det hele.
Bag den midt i ovnen i 10 min, ved 180  grader

Bland ingredienser til toppen i en gryde, og bring det i kog ved svag varme. Det tager noget tid. Rør i det hele tiden, og når det kommer i kog, så lad det koge i 5 min under konstant omrøring, indtil det har karamel konsistens. Fordel karamellen over den bagte bund, og sæt den i ovnen igen i 12-15 minutter.
Kagen skal køle helt af.
Smelt sjokoladen og rør smøret i. Fordel sjokoladen ud over kagen. Sæt kagen på køl. Når sjokoladen er størknet, kan du skære kagen ud. Opbevar den på køl.

Jeg valgte at skære den ud i små bidder, hvilket var et godt valg.

God fordøjelse med det...
Konfekt"kage"

Et par små fif.

1. Det kan godt betale sig at sætte karamellen over, mens du laver bunden. Bare hold øje med det.

2. Smøret i sjokoladen, gør at den kan skæres uden at det går i stykker. Skærer du kagen ud først, og pynter med sjokolade efter, kan du godt undlade smøret.

3. Pynt evt med revet hvid sjokolade, eller lav nogle striber med lys eller hvid sjoklade. Ønsker du dette, kan man putte lidt sjokolade i en pose, og hælde kogende vand over til det smelter. Klip et lille hul, og brug det som sprøjtepose.

4. Smør formen, inden du putter bagepapir i, så klistre det fast, og er lidt nemmere at have med at gøre.

tirsdag den 4. december 2012

Karamelcreme

Denne opskrift dukkede op sidste år, omkring jul, da jeg havde fået øjnene op for kondenseret mælk. Jeg søgte for at finde ud af, hvad der var af muligheder, i dette hvide vidunder middel, ud over karamelsauce.
Dette var en af de ting jeg fandt, og det er perfekt, til julekonfekten. Det har en smag, som mest minder mig og karamellen der er i Tom's Guldkarameller. Og det er jo ikke så skidt. Det er dog blødere, så det fjerner ikke nær så mange plumper :-)

Du skal bruge:
1 dåse kondenseret mælk
75g smør
½ dl lys sirup
1 tsk vaniljesukker

Alle ingredienser puttes i en gryde, og bringes i kog, under omrøring. Det skal koge til det blir godt tykt og får en mørk gylden farve. Husk at røre rundt. Når det er godt tykt puttes det i en tæt beholder og sættes på køl. Det kan holde rigtig længe, og lad det gerne stå et døgns tid. Når det er koldt, blir konsistensen så fast at du kan forme det. Det blir dog mindre fast af at stå ude, og skal på køl af og til, for at kunne arbejdes med.
God fordøjelse med det...

Ingredienserne til karamelcremen er blandet i gryden
Ingredienserne er i gryden

Så er den kogt, og har fået sin fine farve og tykkelse

Efter et par dage i køleskabet, har man en fin tyk masse


Karamellen kan nu formes, som man ønsker, og evt. pakkes ind i marcipan.

Fine karamel/marcipan kugler, klar til at blive dyppet i sjokolade

Så er de klar til at blive spist

søndag den 11. november 2012

Cornflakes Toppe

Når julen nærmer sig er der mange forskellige bagetraditioner. Alle familier, stort set, har noget bagværk, de forbinder med jul i familien, jul som barn osv. For mig er det Cornflakes Toppe. De blir kun lavet til jul, men jeg husker det, som om jeg altid har fået dem, når julen var lige om hjørnet. Derfor laver jeg dem også selv når vi lander i december, for det er en juleting for mig. De er nemme at gå til, de holder længe, for hvis man spiser for mange blir man dårlig. Jeg ved det, jeg har været der :-)

De skal opbevares koldt, og kan ikke så fremme så længe, for så begynder de at smelte. Det er sådan noget der kan stå ude i kulden i en god bøtte, eller i køleskabet, og så snupper man lige en af og til. Desværre har jeg en tendens til at få dem lavet lidt store, så de kan ikke være i munden af en gang, hvilket resultere i brune fingre og brun i ansigtet.
Har du ikke prøvet disse usunde sataner, så snyd ikke dig selv, for uanset hvordan du lige synes det lige lyder, når du ser ingredienserne, så er de altså et forsøg værd.

Du skal bruge:

150g Cornflakes (de billige kan sagtens bruges)
200g Palmin
200g Flormelis
125g Kakao
Revet appelsinskal fra to økologiske appelsiner (kan undlades)

Fin en gryde i en god størrelse, og smelt palminen i den. Tag gryden af varmen, når palminen er smeltet, og rør flormelis, kakao og appelsinskal i. Vend til sidst cornflakes i massen.
Sæt små toppe på en bageplade, med bagepapir på. Brug 2 teskeer. Stil dem køligt, til de sætter sig, og fyld dem så over i nogle beholdere.

Spis dem kolde, og opbevar dem køligt.

God fordøjelse med dem...

Chocolate-chip cookies

Lidt cookies er der altid plads til, og disse er der som regel god plads til, for de er nu super lækre og nemme at lave.
Vi har lavet dem meget, og de forsvinder altid. De har ikke voldsom lang holdbarhedstid, men det skyldes nok mest at de blir spist hurtigt.Som med så meget andet, så kan man jo tilpasse opskriften. Jeg bruger lys sjokolade til disse cookies, det falder bedst i vores smag. Jeg har også lavet dem  med mørk, og med både mørk, lys og hvid sjokolade, og de er alle lækre, men den med lys er nu favoritten her i huset.

Du skal bruge:

100g Blødt smør
100g Sukker
50g Brun farin
1 tsk Vanilje sukker
1 æg
150g Mel
½ tsk Bagepulver
1 knsp salt
100g Lys sjokolade

Hak sjokoladen.
Pisk smør, sukker, farin, vanilje sukker og æg sammen.
Rør mel, bagepulver og salt i. Tilsæt til sidst sjokoladen.


Dejen sætte på en bageplade, beklædt med bagepapir, med et par skeer. De flyder ud, så lav afstand imellem dem. 
De skal bages ved 180 grader, 8-10 min

Hvis du kan, så lad dem køle lidt af inden du sætter tænderne i dem.

Go fordøjelse med dem...