tirsdag den 4. december 2012

Karamelcreme

Denne opskrift dukkede op sidste år, omkring jul, da jeg havde fået øjnene op for kondenseret mælk. Jeg søgte for at finde ud af, hvad der var af muligheder, i dette hvide vidunder middel, ud over karamelsauce.
Dette var en af de ting jeg fandt, og det er perfekt, til julekonfekten. Det har en smag, som mest minder mig og karamellen der er i Tom's Guldkarameller. Og det er jo ikke så skidt. Det er dog blødere, så det fjerner ikke nær så mange plumper :-)

Du skal bruge:
1 dåse kondenseret mælk
75g smør
½ dl lys sirup
1 tsk vaniljesukker

Alle ingredienser puttes i en gryde, og bringes i kog, under omrøring. Det skal koge til det blir godt tykt og får en mørk gylden farve. Husk at røre rundt. Når det er godt tykt puttes det i en tæt beholder og sættes på køl. Det kan holde rigtig længe, og lad det gerne stå et døgns tid. Når det er koldt, blir konsistensen så fast at du kan forme det. Det blir dog mindre fast af at stå ude, og skal på køl af og til, for at kunne arbejdes med.
God fordøjelse med det...

Ingredienserne til karamelcremen er blandet i gryden
Ingredienserne er i gryden

Så er den kogt, og har fået sin fine farve og tykkelse

Efter et par dage i køleskabet, har man en fin tyk masse


Karamellen kan nu formes, som man ønsker, og evt. pakkes ind i marcipan.

Fine karamel/marcipan kugler, klar til at blive dyppet i sjokolade

Så er de klar til at blive spist

Ingen kommentarer:

Send en kommentar